Flere dømte må sidde tiden ud i fængslerne

Herstedvester Fængsel er et af de lukkede fængsler under Kriminalforsorgen. (Arkivfoto)
Herstedvester Fængsel er et af de lukkede fængsler under Kriminalforsorgen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Langt færre dømte end tidligere får lov til at blive løsladt på prøve. Der er gennem de seneste år sket en markant opstramning i Kriminalforsorgen.

Fra 2011 til 2015 blev mellem 80 og 84 procent prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

Men siden er bunken af nej'er øget markant. Sidste år blev kun 62,5 procent løsladt på prøve.

Udviklingen er beskrevet i et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, hvor retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF har ønsket at få et overblik. Hun mener, det er nødvendigt, at flere indsatte bliver prøveløsladt for at lette presset på fængslerne.

For der er både mangel på pladser og fængselsbetjente.

- Lige nu er fængslerne ekstremt pressede. Derfor mener jeg ikke, at vi kan tillade os at være karrige med, hvilke løsninger vi tager i brug.

- Vi er nødt til at se på, om det giver mening at skrue op for prøveløsladelserne visse steder, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Der skal tages stilling til prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er afsonet, og det indebærer, at den dømte skal erklære sig villig til at overholde nogle bestemte vilkår.

Desuden må løsladelsen ikke være "utilrådelig". Og endelig skal han eller hun være sikker på at have et sted at bo, ligesom der skal være udsigt til for eksempel et job eller uddannelse.

- Jeg tror godt, vi kan finde eksempler på prøveløsladelser, som ikke bliver givet, selv om det er tilrådeligt.

- Prøveløsladelser kan være et godt redskab, fordi man stiller krav til de indsatte, der bliver løsladt. Hvis de ikke overholder kravene, ryger de direkte tilbage i fængsel, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Opstramningen kan også udtrykkes med andre tal. Nemlig når det gælder dømte, der først kommer ud i samfundet igen, når de har siddet fuld tid.

Sidste år skete det for 1162 dømte. Det er omtrent dobbelt så mange som for seks og syv år tilbage i tiden.

I svaret til retsudvalget lyder det fra Kriminalforsorgen, at der ikke er nogen entydig forklaring på den drastiske udvikling. Men flere skærpelser af reglerne spiller en rolle, fremgår det.

Hvis en afsoner for eksempel er blevet afsløret med en mobiltelefon, skal det indgå i vurderingen af, om der kan ske prøveløsladelse.

Og forskellige lovpakker om bandekriminalitet betyder, at flere må finde sig i at være spærret inde i længere tid.

Karina Lorentzen Dehnhardt erkender, at der er et hensyn at tage til retsfølelsen hos ofre for personfarlig kriminalitet. Og det hensyn kan tale imod, at indsatte bliver sat på fri fod før tid.

- Derfor er det nok ikke alle dømte, vi kan prøveløslade.

- Men det kan måske give mening at prøveløslade en person, der sidder inde for narkokriminalitet, men har rettet ind, er gået i misbrugsbehandling og har påbegyndt en uddannelse, siger hun.

I svaret bekræfter Kriminalforsorgen, at presset på fængselspladserne vil blive lempet, såfremt flere får ja til prøveløsladelse.

/ritzau/